Den naturalistiske fejlslutning

Den naturalistiske fejlslutning

Når vi taler om fejlslutninger, er det en indikation om, at der ikke er nok nødvendighed fra præmis til konklusion. I logikken har et postulat enten tvingende nødvendighed eller ikke. Er dette ikke tilfældet, er der tale om en fejlslutning forstået som en ugyldig slutning. I praksis er tingene ikke så skarpt optrukket, da slutninger i praksis sjældent er hundrede procent gyldige. Hvad praksis angår, må vi nøjes med tæt på eller mindre tæt på gyldige slutninger. Den form for fejlslutning jeg vil beskrive i det følgende, er et eksempel på en fælde i argumentation, der kan føre til at slutningen kommer mindre tæt på gyldighed. 1 Den skotske filosof David Hume (1711-1776) opdagede en måde at slutte på i argumentation, som idag kaldes: den naturalistiske fejlslutning. Denne fejlslutning går ud på, at man slutter fra deskriptive udsagn til normative udsagn. Altså man slutter fra, hvordan noget er til, hvordan noget bør være. Problemet med er til bør går også under navnet “Humes lov” og “Humes guillotine”.

Kant versus Aristoteles og Hume om den naturalistiske fejlslutning

Immanuel Kant (1724-1804) mener ligesom Hume, at vi ikke kan slutte fra er til bør. Bare fordi mennesket idag er, som det er, kan man ikke slutte til, at sådan bør det være. F.eks. alle drenge slås. Derfor bør drenge lærer at slå fra sig. Kant kritiserer især Aristoteles på dette punkt. Spørgsmålet er så, om, der findes et bør uden et er. Hvordan skal vi kunne finde ud af, hvordan noget bør være uden at have nogen form for sanseerfaring?2 Kan vi forestille os det hele, før vi har sanset det, og allerede i forestillingen dømme godt fra ondt (syntetiske a priori domme)? Aristoteles mener ikke, at vi kan. Hume mener heller ikke, at vi kan. Hume mente, at der var to former for domme nemlig analytiske domme og syntetiske domme. Dette kaldes også for Humes Gaffel, fordi analytiske domme via fornuften kan fælde en logisk nødvendig falsk/sand dom men ikke om verden. Desuden kan syntetiske domme sige noget om verden, men ikke med logisk nødvendig sandhed/falskhed.3 Hume mente på denne måde at have afvist rationalismen. Her mener Kant det anderledes. Kant mente, at det måtte være muligt at koble rationalisme og empirisme.4 Kant mener, at man a priori kan sige, at erfaringsverdenen eksisterer i anskuelsesformerne tid og rum og i årsag-virknings kæder. De anskuelser, der ikke kommer fra erfaringen, er a priori. De anskuelser, der kommer fra erfaringen, er syntetiske. Heraf får vi koblingen syntetiske a priori domme og hermed ifølge Kant en kombination af rationalisme og empirisme. Syntetiske a priori domme er dog idag stadig stærkt omdiskuteret. Senere filosoffer heriblandt de såkaldt logiske positivister afviser, at der findes syntetiske a priori domme.5

Positivismen og den naturalistiske fejlslutning

De logiske positivister, der formulerede deres tanker om videnskabelighed, der havde stor indflydelse, mente, at sikker viden kun kan opnås gennem konkrete observationer altså gennem ‘verifikation’. Det er dog ikke muligt, at “gå ud i verden for at observere”, om et normativt udsagn som f.eks. “undertrykkelse af seksuelle minoriteter” er en kendsgerning eller ikke, da dette udelukkende er en normativ vurdering. Positivisterne sluttede derfor, at videnskab ikke skal forholde sig til normative spørgsmål. Hvilket medfører, at videnskaben er værdifri. En sådan videnskab forudsætter, at man tydeligt kan skelne mellem fakta og og vurderinger. 6

En naturalistisk fejlslutning er en almen, men usand måde at slutte på i etiske spørgsmål. F.eks. kan jeg se, at naturen følger “den stærkeste overlever”. Derfor bør menneskets samfund også indrettes på en måde, så den stærkeste vinder, da mennesket stammer fra naturen. Her gås fra et er til et bør, fra beskrivelse til vurdering. Men der er ikke nogen logisk sammenhæng mellem beskrivelsen og normen. Man kan sagtens finde eksempler ude i verden på, at den stærkeste blandt mennesker overlever. Men der er også beviser på det modsatte f.eks. menneskerettighedserklæringer, hvor anerkendelse vægtere tungere end magt. 7

1:Kilde: http://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/filosofi-og-filosofihistorie/logik-og-argumentation/fejlslutninger/

2:Kilde: http://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/filosofi-og-filosofihistorie/logik-og-argumentation/fejlslutninger/

3:Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Induktionsproblemet

4:Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Syntetisk_a_priori

5:Kilde: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/syntetisk_a_priori

6:Kilde: https://vm.systime.dk/index.php?id=218

7:Kilde: https://vm.systime.dk/index.php?id=218

reflekter.dk