Den amerikanske filosof John Rawls (1921-2002) anvender den tyske filosofs Immanuel Kants (1724-1804) anden formulering om moralloven:
Du skal altid behandle en andet menneske som mål i sig selv og aldrig kun som middel
Rawls anvender moralloven i, hvad der er kendt som procedural retfærdighed. Rawls hovedværk En teori om retfærdighed (1971) kan på mange måde ses som et forsøg på at forbedre Kants teori. For Kant er moralloven et udtryk for vores natur som rationelle og frie væsner. Den første formulering af samme morallov lyder1:
Handl efter den maksime (grundsætning), som kan blive en universel lov
Jeg formulerer en grundsætning. F. eks. “hvis alle stoppede med at handle efter deres afhængighed, ville det så kunne blive en universel lov”? Det lyder fornuftigt. Der er ingen modsigelse. Så jeg afstemmer mit mål kollektivt: “stoppe med at handle efter min afhængighed”. Så hvis alle gjorde det, ville det være fornuftigt uden modsigelse. Så alle vores mål og værdier skal på denne måde afstemmes kollektivt. Dette er kendt som universaliseringstesten.. Det er meget vigtigt for Kant, at vi gør det frit og autonomt, at vi giver lovene til os selv1.
Kants historie om hvordan resultatet af vores frie, autonome og rationelle love falder ud, som vi gerne vil have det, har mødt en del kritik. Mange har kritiseret den få at være uklar. Derfor kan kritikere spørge: Jamen, hvad er betydningen af, at vi er frie, autonome og rationelle? Kan det ikke være ligegyldigt, hvis det ikke falder ud, som vi gerne vil have det til?1
Træder ind i John Rawls
Her træder vi ind i John Rawls. Han indfører begrebet om en original position, der har samme rolle som naturtilstanden hos filosoffer som Thomas Hobbes (1588-1679), John Locke (1632-1704) og Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Vi skal ligesom forestille os, at Kants frie, autonome og rationelle agenter befinder sig i den originale position. Rawls indfører nu et såkaldt uvidenhedens slør, der skal fjerne al forudindtagethed fra agenterne i den originale position. Med uvidenhedens slør kender agenterne ingen fakta som f.eks. køn, etnicitet, religion, seksuelt tilhørsforhold m.v. Agenterne bagved uvidenhedens slør har nogle lighedspunkter med Kants agenter. De skal f. eks. selv ræsonnere sig frem til lovene altså de grundlæggende love i samfundet. Da Rawls agenter antages at være frie, rationelle og autonome ligesom Kants, kan de love, som de når frem til ikke være egoistiske. Det vil være selvmodsigende. For hvis der ræsonneres frem til en lov i den originale position, som favoriserer nogle frem for andre, vil det være irrationelt, da Rawls agenter ikke har nogen forudindtagethed. De vil på baggrund af deres frie rationalitet skabe nogle love, der giver lige rettigheder og lige muligheder for alle. Rawls agenter tvinges ligesom Kants agenter til at lave universelle love ud fra deres frie, rationelle autonomi.2
Rationel liberalisme
Rawls teori er en form for rationel liberalisme. Hans agenter har ingen forudindtagethed om det gode liv. Alle mulige opfattelser af det gode liv accepteres. Her er der også en lighed i forhold til Kants teori om rettigheder og retfærdighed.2 Et eksempel på Kants teori kunne være, om du skulle vise en film for en klasse i gymnasiet f.eks. Englishman in New York. Der kunne f.eks. være 3 grunde til at gøre det eller ikke gøre det. Den første kunne være, at du ikke ville vise filmen, fordi du mener den fører til frihed for homoseksuelle, og det er en negativ livsstil. Den anden grund kunne være, at du ville vise filmen for at fremme tolerance og diversitet. Den tredje grund kunne være, at du ville vise den for, at eleverne selv kan tage stilling. For Kant har kun den sidste grund, hvor eleverne selv skal tage stilling moralsk værdi. I første tilfælde anerkender du ikke, at individerne selv må træffe deres egne valg. Desuden respekterer du ikke, at du har med frie, autonome og rationelle agenter at gøre, som har deres egne mål. Du krænker formuleringen af Kants morallov, at du aldrig må bruge andre individer, som middel, men altid skal behandle dem som mål i sig selv. Lidt på samme måde med andet tilfælde. Du bruger eleverne som middel til at fremme tolerance og diversitet. Dit mål er måske beundringsværdigt, men du må ifølge Kants morallov ikke bruge andre mennesker som middel og kun middel. Punktum.1
Vi kan måske blive lidt skarpere på, hvad Kant mener med at handle i den rette ånd ud fra de to første eksempler. Gode intentioner er ikke nok. Du skal handle, så personen bliver et mål i sig selv. Hvad vil det så sige? Det er på en måde, hvordan du ser den anden person. Ser du ham som et middel til at nå dit mål beundringsværdigt eller ej? Eller ser du ham som en rationel agent, der har sine egne mål og interesser. Og husk at rationel er lig med “menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed” her. Vi har altså med frie individer at gøre i rationel forstand.1 Rawls agenter lever op til dette. De behandle andre agenter i den originale position som nogle, der selv kan tage stilling og har deres egne mål og interesser. Rawls agenter har ingen forudindtagede værdidomme. De respekterer alle opfattelser af det gode liv, så længe du ikke krænker Kants anden formulering af moralloven.2
Rawls’ kritik af utilitarismen
Der er lighedspunkter mellem Rawls og Kants kritik af nytteprincipper. I Kants skrifter må nytteprincipper ikke krænke retfærdigheden. Rawls mener, at rationelt frie og autonome agenter bagved uvidenhedens slør aldrig ville vælge et utilitaristisk samfund, da der er store uligheder i et sådant. Det vil simpelthen være irrationelt, når man ingen forudindtagethed har. Rawls agenter ville i stedet lave love, der fordelte lykken lige. Rawls kritik lyder også, at utilitarismen fjerner rettigheder, forskelle og grænser mellem mennesker. Den ser mere samfundet eller gruppen som én person, hvor lykken skal maksimeres mest muligt. Rawls prioriterer altså retten frem for nytten.2
Rawls’ 2 principper
Rawls udvikler 2 principper i den originale postion, der skal gælde for at et samfund er retfærdigt. Det 1. princip er: frihedsprincippet. Ifølge dette skal ethvert individ have så uindskrænket frihed som muligt samtidigt med at andre individer nyder samme grad af frihed. Det 2. princip er: differensprincippet. Ifølge dette er ulighed kun retfærdigt, hvis det kommer de svagest stillede til gode.3
Man kan se Rawls’ originale position med uvidenhedens slør som en procedural fortolkning af Kants morallov. Rawls insinuerer, at når vi handler efter hans 2 principper uden for den originale position, da er de de samme som i den originale position. På denne måde handler vi efter morallove som Kants, når vi handler efter Rawls 2 principper. Disse 2 principper er fremkommet på baggrund af frie, autonome og rationelle individer ligesom hos Kant i den originale position.4
Repræsentativt demokrati
Rawls agenter handler “monologisk” ligesom Kants agenter. Her er der måske også en effektivitet at spore. Det ville ikke være ønskværdigt, hvis alle medlemmer af vores samfund deltog i regeringsførelsen. Den originale position er en måde at abstrahere den rette situation frem for en retfærdig beslutningsprocedure. Rawls procedurale retfærdighed kan anvendes på store samfund og store institutioner.1
Kritik
Den tyske samfundstænker Jürgen Habermas (f. 1929) har kritiseret Rawls teori for at mangle demokratisk legitimitet forfatningsmæssigt. Grunden er, at Rawls teori bygger på monologisk ræsonnementer, hvilket ifølge Habermas reducerer hans teori om en diskursetik, hvor alle deltagere berørte af en lov skal tilslutte sig loven. Det er den konsensus, som gør loven demokratisk legitim ifølge Habermas. Rawls teori gør Habermas’ demokratiske viljesdannelsesproces undværlig og degraderer den til et politisk ritual. Der nu er uden relevans for forfatningens demokratiske og moralske autoritet og legitimitet. Alt i alt er Rawls teori social liberal, hvor Habermas’ teori er mere venstreorienteret og normativ.5
1 YouTube kanal: Laura R Lenhart. Videoer: Kant and Rawls video og Kant and Rawls Questions.
2 Artikel: John Rawls and Immanuel Kant – A Comparison af Thomas Domjahn på GRIN. Link: John Rawls and Immanuel Kant – A Comparison – GRIN
3 Artikel: John Rawls påLeksikon for det 21. århundrede. Link:Rawls, John (leksikon.org)
4 Artikel: Rawls and the Kantian Interpretation på Afterall.net. Link: Rawls and the Kantian Interpretation | Papers at Afterall.net
5 Artikel: The Habermas-Rawls Debate på Notre Dame Philosophical Reviews. Link: The Habermas-Rawls Debate | Reviews | Notre Dame Philosophical Reviews | University of Notre Dame (nd.edu)